Ærede nye DØK’ere!
CA A-kasse og DØK Foreningen vil byde de nye studerende velkommen med denne dag fuld af faglig networking omkring økonomifagene, brugen af Excel og den gode start på uddannelsen, samt hvordan man går fra at være elev på gymnasiet til at være studerende på universitet. I løbet af dagen vil kompetente undervisere gennemgå basale principper i mikroøkonomi (VØS1) og brugen af Excel til faget. Der vil derudover være en snak omkring den gode start på studiet og de nye studerende får lov at networke med hinanden og de erfarne studerende, der også vil være til stede på dagen!
Hvad får du ud af at deltage
Kommer du som ny studerende til dette event får du en god start på studiet. Du får hjælp til studieteknikker og en basal forståelse for det du skal til at i gang med på dit studie. Derudover kommer du tættere på nogle af de mere erfarne studerende, der kan hjælpe dig undervejs på dit studie. Der blive serveret sandwiches og kaffe i løbet af dagen.
Af hensyn til bestilling af forplejning skal tilmelding ske før mandag d. 1 september kl 20:00. Det er gratis at deltage og tilmeldingen betragtes som bindende.
Praktisk information
Eventet afholdes på Tre Falke Skolen på Frederiksberg (Sønderjyllands Alle 4, 2000 Frederiksberg)
HUSK COMPUTER!